OBU - Ordblindeundervisning
Er du ordblind og har du behov for at blive bedre til at læse og skrive? Eller vil du gerne testes for ordblindhed?
Hvad er OBU
OBU er undervisning for voksne med læse- og skrivevanskeligheder. Gennem undervisningen udvikler deltageren sine læse-, skrive- og stavefærdigheder og lærer dig at anvende tekniske hjælpemidler og IT-programmer for at afhjælpe ordblindhed
OBU ved sprogcenter Næstved er målrettet tosprogede kursister.
Tidspunkt
Vi tilbyder undervisning mandag eller tirsdag kl. 9:00 - 11:30. Som kursist går du kun på det ene af holdene, ikke begge to.
Et OBU forløb er tilpasset den enkelte kursist og kan vare op til 80 lektioner, dog ofte mindre. Undervisning foregår på små hold med op til 6 deltagere. Forløbet afsluttes med en faglig evaluering.
Opstart
Hvis du ønsker at starte på OBU, bedes du henvende dig til sprogskolen. Se under kontakt nedenfor. Husk at bruge sikker mail hvis du sender private eller personfølsomme oplysninger, f.eks. dit cpr-nummer. Klik her for sikker mail
Et OBU forløb starter med indledende samtale og den officielle ordblindetest, der skal vurdere om OBU er det rette tilbud til dig. Herefter laves en læringsplan for undervisningens indhold og mål.
Du skal kunne tale og forstå dansk på et vist niveau, før du kan deltage i test og undervisning.
Hvis du allerede er blevet testet ordblind, bedes du oplyse dette når du kontakter skolen. Hvis du har de officielle dokumenter fra tidligere test, kan du sende dem til os på mail.
Du kan starte på OBU hele året (undtagen juli måned). Undervisningen er gratis og du kan deltage i OBU uanset hvor længe du har boet i Danmark.
Information
Tilbuddet kræver aktiv deltagelse. Hvis du ikke møder i skole og ikke kontakter skolen omkring dit fravær, vil du blive udmeldt.
For at blive tilmeldt undervisningen skal du være minimum 25 år. Er du under 25 år, bedes du henvende dig til din bopælskommune og spørge hvilke muligheder du har.